top of page

Filler

Med filler kan man behandle dybe linjer og rynker, samt genskabe tabt volumen eller skabe en volumen og konturering som man ikke genetisk har fra naturens side. Med alderen vil huden naturligt blive mere slap, og ansigtet vil typisk begynde at bære præg af linjer, furer og rynker. Fillers vil kunne genoprette den tabte volumen og genskabe den konturering du havde som yngre, ligeledes kan filler benyttes til dem som rent genetisk ikke har særlig meget volume. Efter behandlingen med filler vil du med det samme se resultatet. Det er muligt at kombinere filler behandling med Botox, laser eller andre hudforyngende behandlinger.

 

Forundersøgelse
Inden behandlingen, skal du til en lovpligtig konsultation hos klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Du vil her blive informeret både mundtligt og skriftligt om behandlingen, vi vil gennemgå dine ønsker og forventninger samt lave en behandlingsplan, så du opnår et naturligt, æstetisk og harmonisk resultat. Herefter har du en betænkningstid på 48 timer, inden at du kan få foretaget selve behandlingen af klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Konsultationen er gratis, men lovpligtig.

​

Information og samtykke

Når du booker tid til en gratis forundersøgelse til filler, vil du modtage en PDF-fil på mail. Heri er den skriftlige information omkring behandlingen vedhæftet. Du bedes inden forundersøgelsen gerne have læst denne.

Du vil ligeledes modtage mundtlig information ved forundersøgelsen hos klinikkens kosmetiske sygeplejerske. 


Gør en filler behandling ondt?
En filler behandling er ikke smertefri, men der er stor forskel på hvordan vores kunder oplever intensiteten af smerte i forbindelse med behandlingen, vi har dog ingen erfaring med at nogle synes at filler behandlinger er direkte smertefulde. På klinikken har vi har kun fillers hvor der er lidokain tilføjet, som er et almindeligt lokalbedøvende middel, ydermere vil områder såsom; læber, linjer omkring mundregionen, nedadgående mundvige, bekymringsrynken og skinbooster, blive påført en lokalbedøvende creme på behandlingsområdet inden behandlingen udføres.

Hvad er forskellen på Botox og fillers?
Botox forhindrer musklen i at lave sammentrækninger og vil derfor udglatte huden og dens linjer. Fillers skaber volumen og konturering i områder hvor man med alderen har mistet sin fylde.

Behandlingen med fillers vil også kunne benyttes hvis du har et ønske om at opbygge mere fylde i et område hvor du genetisk ikke har meget fylde fra naturens side. Botox og fillers er gode til at supplere hinanden, da de sammen skaber et frisk og ungdommeligt udseende.

Hvad er filler?
Filler består af vand og hyaluronsyre som naturligt findes i vores krop.
Behandlingen med filler er perfekt til at udfylde dybe rynker i huden, skabe volumen og konturering, dette giver et mere fyldigt og ungdommeligt udtryk, med respekt for den enkelte kundes naturlige proportioner i ansigtet.

Hvordan virker filler?
Når man behandler med filler vil det behandlede område få et boost af fugt og genoprette den tabte volumen i området, eller den volumen som mangler rent genetisk. Når vi bliver ældre, forringes kvaliteten af hyaluronsyren og kollagen og dermed vil vores hud fremstå mindre fast og velfugtet, grundet at vores krop nedbryder elastinniveauet i vores hud, hvorfor du vil opleve fine linjer og dybe rynker begynder at tage form i dit ansigt. Linjer og rynker giver os personlighed og karakter, men for nogle kan linjer og rynker, give et uønsket udtryk, såsom træthed og tristhed, som kan medvirke til at man ser ældre ud end man er. 


Hvor ofte skal man have filler?
Holdbarheden varierer alt efter hvilket område der behandles.
Er det første gang du får behandling med filler, kan du generelt forvente 3 til 6 måneders holdbarhed, inden det anbefales at få genbehandling. Vær' dog opmærksom på at visse områder herunder eksempelvis læber, ofte skal bygges op over flere behandlinger for at opnå det ønskede resultat. Når det ønskede resultat er opnået, kan du forvente op 12 måneders holdbarhed.

​​

​

Har du spørgsmål til vores behandlinger med filler, er du altid mere end velkommen til at kontakte os!

bottom of page