top of page
Karsprængninger.PNG

Fjernelse af karsprængninger

I klinikken tilbyder vi laserbehandling med IPL og Nd:YAG til blå-violette og røde karsprængninger i ansigtet og på benene. Karsprængninger kan udseendemæssigt være generende, de små blodkar der ligger i hudens øverste lag har ikke nogen funktion, men er stadig synlige.

Med laserbehandling kan de små blodkar lukkes, så du ikke længere kan se dem i huden.


Der er cirka 10% af den danske befolkning som døjer med hudsygdommen Rosacea, som giver kraftig og diffus rødme i ansigtet samt karsprængninger. Rosacea kan fremprovokeres og blusse op af forskellige faktorer. Her er IPL-behandling en fantastisk behandling til at afhjælpe symptomerne, så din livskvalitet forbedres.

​

Med IPL og Nd: YAG kan vi behandle følgende: 
• Diffus rødme

• Karsprængninger på ben, krop og i ansigtet

• Rosacea
• Hæmangiomer / Jordbærmærker
• Angiomer / Kirsebærmærker
• Portvinsmærker 

• Venous lake og spider nevus


Forundersøgelse
Inden behandlingen, skal du til en lovpligtig konsultation hos klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Du vil her blive informeret både mundtligt og skriftligt om behandlingen, vi vil gennemgå dine ønsker og forventninger samt lave en behandlingsplan. Forundersøgelsen og behandlingen kan fortages samme dag af klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Konsultationen er gratis, men lovpligtig.

 

Information og samtykke

Når du booker tid til en gratis forundersøgelse til laser, vil du modtage en
PDF-fil på mail. Heri er den skriftlige information omkring behandlingen vedhæftet. Du bedes inden forundersøgelsen gerne have læst denne.

Du vil ligeledes modtage mundtlig information ved forundersøgelsen hos klinikkens kosmetiske sygeplejerske. 


Information inden din behandling
Når du kommer til din første behandling må du ikke have dyrket sol eller solarie i 30 dage forinden, og din hud skal fremstå lys.


Hvad er IPL Nordlys og Nd:YAG?
På klinikken anvender vi den bedste, sikreste og mest effektive laser på markedet. IPL står for Intense Pulsed Light og er en teknologi, som med lysenergibølger søger efter og absorberes i ujævne farver i huden, blandt andet hårs pigment, solskader eller røde/violette farver
i karsprængninger. Når lyset fra laseren rammer det farvede, udvikles energien til en varme, som destruerer det.
Nd:YAG udsender en kraftigere energi og er derfor ideel til behandling af karsprængninger på kroppen/benene og store kar i ansigtet.

Hvordan virker IPL Nordlys og Nd:YAG?
IPL Nordlys og Nd:YAG er en mild behandling som foregår ved brug af laserlys og energi. Lyset optaget i blodets hæmoglobin (farvestof), hvor lysets energi omsættes til varme. Dette får karrene til at lukke sig.
Vi kan både fjerne blå violette og røde kar med begge laserbehandlinger.


Hvor ofte skal man have behandling?
Ved fjernelse af diffus rødme og karsprængninger skal man forvente 1 til 3 behandlinger med 4 ugers intervaller.
Resultatet er permanent, men man kan opleve at nogle af karrene kan gendanne sig, eller nye kar kan opstå, som vil kræve opfølgende behandling.
Ved Rosacea er hudtilstanden kronisk, og derfor vil man have behov for vedligeholdende behandlinger gennem hele sit liv.

​

​

Har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid mere end velkommen til at kontakte os!

bottom of page