top of page
IPL-permanent-hårfjerning-silkeborg-laser.jpg

Permanent hårfjerning

I klinikken tilbyder vi permanent hårfjerning for mænd og kvinder, og vi kan behandle alle hår på kroppen og i ansigtet. Laser er meget populært og hjælper mange med uønsket hårvækst, gener eller tidskrævende barbering. Du vil med andre ord, slippe for irriterende knopper, indgroede hår og uønsket hårvækst. Behandlingen foregår med IPL-laser og strækker sig over ca. 6 til 10 behandlinger.

 

Forundersøgelse
Inden behandlingen, skal du til en lovpligtig konsultation hos klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Du vil her blive informeret både mundtligt og skriftligt om behandlingen, vi vil gennemgå dine ønsker og forventninger samt lave en behandlingsplan. Forundersøgelsen og behandlingen kan fortages samme dag af klinikkens kosmetiske sygeplejerske. Konsultationen er gratis, men lovpligtig.

Information og samtykke

Når du booker tid til en gratis forundersøgelse til permanent hårfjerning, vil du modtage en PDF-fil på mail. Heri er den skriftlige information omkring behandlingen vedhæftet. Du bedes inden forundersøgelsen gerne have læst denne. Du vil ligeledes modtage mundtlig information ved forundersøgelsen hos klinikkens kosmetiske sygeplejerske. 


Information inden din behandling
Det er vigtigt at understrege at man ikke kan fjerne lyse, røde, grå og hvide hår med laser, da disse hårfarver ikke indeholder pigment. Vi kan i klinikken behandle alle hudtyper. Når du kommer til din første behandling må du ikke have dyrket sol eller solarie i 30 dage forinden. Ligeledes må du ikke plukke, vokse eller epilere hårene i 30 dage før din behandling, du må dog gerne benytte en skraber i behandlingsperioden. Ydermere skal du møde nybarberet op forinden alle dine behandlinger.


Hvad er IPL Nordlys?
På klinikken anvender vi den bedste, sikreste og mest effektive laser på markedet. IPL står for Intense Pulsed Light og er en teknologi, som med lysenergibølger søger efter og absorberes i ujævne farver i huden, blandt andet hårs pigment, solskader eller røde/violette farver i karsprængninger. Når lyset fra laseren rammer det farvede, udvikles energien til en varme, som destruerer det.

 

Hvordan virker IPL Nordlys?
IPL Nordlys er en mild behandling som foregår ved brug af laserlys.
Lyset føres ned til huden ved hjælp af en glaskrystal, krystallet bliver placeret på området som skal behandles med en kølende gelé.
Alle hår som er i vækstfase indenfor behandlingsområdet, vil enten selv falde ud eller kunne trækkes ud 10 til 20 dage efter behandlingen.


Hvor ofte skal man have behandling?
Det anbefalede antal behandlinger er mellem 6 til 10 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum, for at opnå en hårreduktion på op til 70 til 90 %. 

Behandlingen er som udgangspunkt permanent, men kroppen kan på sigt danne nye hårsække, og der kan i dette tilfælde være behov for opfølgende behandlinger.

Har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid mere end velkommen til at kontakte os!

bottom of page